Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om skærpet revisorpligt. Hvis lovforslaget vedtages, får flere virksomheder pligt til at benytte en godkendt revisor, når årsrapporten skal aflægges. Det gælder både virksomheder, der befinder sig i en særlig risikobranche og virksomheder, der har en stor balancesum.
En række af Folketingets partier ønsker at øge indsatsen mod svindel i erhvervslivet og sikre, at flere virksomheder efterlever reglerne i skattelovgivningen, selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen. I næste uge vedtager Folketinget formentlig en række ændringer til årsregnskabsloven. Ændringerne medfører, at flere aktieselskaber og anpartsselskaber får pligt til at benytte en godkendt revisor.
Selskaber med store balancesummer
Lovforslaget kræver revision af et selskabs årsregnskab, når selskabets balancesum overstiger 50 millioner kroner i to på hinanden følgende år. Et selskab med en balancesum på mere end 50 millioner kroner kan således ikke fravælge revision, uanset at selskabet kun har en lille nettoomsætning og ganske få ansatte. Når selskabet befinder sig i regnskabsklasse B, kan revisionen udføres i form af en udvidet gennemgang.
De hidtidige regler om fravalg af revision, og herunder de gældende størrelsesgrænser, videreføres uændret, men kan altså ikke anvendes af selskaber, hvor balancesummen overskrider 50 millioner kroner.
Selskaber i risikobrancher
Lovforslaget indeholder et helt nyt krav om, at selskaber i særlige risikobrancher skal benytte en uafhængig, godkendt revisor, når årsrapporten aflægges. Kravet gælder dog kun for virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger fem millioner kroner i to på hinanden følgende år. Sådanne virksomheder skal have én af følgende revisorerklæringer på virksomhedens årsregnskab:
- Erklæring om assistance med regnskabsopstilling
- Erklæring om gennemgang (review)
- Erklæring om udvidet gennemgang
- Erklæring om revision (revisionspåtegning)
Der er indtil videre 11 brancher, som lovforslaget betegner som risikobrancher.
