Din personlige revisor
Overdragelse af virksomhed
Få hjælp til overdragelse af virksomheden ved generationsskifte.
Et ønske om, eller behov for, generationsskifte kan opstå som følge af flere forskellige situationer, som f.eks. ejerens alder, død eller ønske om overdragelse til børn eller betroede medarbejdere. I overvejelsen heraf indgår mange faktorer: Hvordan påvirker skiftet den nuværende og kommende ejer økonomisk? Hvad sker der med virksomhedens kunder? Og hvad med fremtiden for virksomhedens eventuelle ansatte?
Der er flere muligheder, hvorpå et generationsskifte kan gennemføres, men fælles for dem alle er, at virksomheden i sidste ende skifter indehaver, hvilket i skattemæssig henseende sidestilles med et ”almindeligt” salg, som således kan udløse forskellige skatter og afgifter. Hos ALGADE REVISION har vi stor erfaring inden for rådgivning og hjælper dig grundigt omkring de nødvendige overvejelser samt præsenterer dig for de løsningsmodeller, der på bedst mulige måde kan få generationsskiftet gennemført, med mindst mulig skatte- og afgiftsmæssig belastning.
Få korrekt rådgivning
Et generationsskifte er ikke en simpel proces og for at kunne optimere overgangen til den nye ejer er det ofte nødvendigt at starte overvejelserne i god tid og ofte flere år før, at skiftet bliver aktuelt. Det er derfor vigtigt, at drøfte dine ønsker og behov med din rådgiver hos ALGADE REVISION, så du er på forkant med de nødvendige beslutninger.
Hvorfor vælge os
Mindre revisionsfirma i Roskilde
Med vores tæt knyttede team af jordnære revisorer og bogholdere er vi altid nærværende i forhold til vores kunder og i stand til at give relevant rådgivning i øjenhøjde.
Eksperter i små og mellemstore virksomheder
Vi har valgt at specialisere os i små og mellemstore virksomheder, for at kunne yde den bedste og mest kompetente service.
Stærk samarbejdspartner
Vi er en stærk samarbejdspartner ift. skat og regnskab. Vi tilbyder bl.a. revision, rådgivning & sparring.
Ring til os
Skriv til os
Jeg kan varmt anbefale Algade Revision. De kan forklare alt det med skat og moms, så selv en blikkenslager kan forstå det!
Lyder det interessant?