Erhvervsstyrelsen tilbyder ny service

”Én indgang for nye forretningsmodeller” er navnet på en ny service fra Erhvervsstyrelsen, som vil hjælpe virksomheder med hurtigere at få svar på spørgsmål om alt fra grøn omstilling til regler for nye produkter.

Det skal være lettere for virksomheder at finde svar på de mange spørgsmål, der kan opstå, når man arbejder med eksempelvis grøn omstilling, udvikler nye produkter eller blot overvejer en ny forretningsmodel. Til det formål har Erhvervsstyrelsen lanceret servicen ”Én indgang for nye forretningsmodeller”.

Med servicen har Erhvervsstyrelsen samlet al tilgængelig information, der kan give dig et samlet svar fra de relevante myndigheder, så du ikke skal søge flere forskellige steder og kontakte flere myndigheder. En del af servicen består i, at virksomheder kan stille spørgsmål og få svar, der er koordineret på tværs af de relevante myndigheder.

”Vores mål er at gøre det lettere for virksomhederne at udvikle og drive deres forretning. Vi arbejder for at mindske byrderne og kompleksiteten for erhvervslivet, så virksomhederne kan fokusere på at udvikle deres nye ideer, udrulle nye forretningsmodeller og skalere deres virksomhed ” siger Torsten Andersen, Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Servicen er en del af Virksomhedsguiden, der giver dig viden, vejledning, guides og digitale værktøjer, der hjælper dig med at starte, drive og udvikle din virksomhed.

Læs også

Scroll to Top

Kontakt

Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig, at høre nærmere omkring nogle af vores ydelser? Så er du altid velkommen til at kontakte os.