SLUT MED KONTANTBETALINGER PÅ 20.000 KRONER OG DEROVER

Folketinget har vedtaget at nedsætte kontantforbuddet for erhvervsdrivende fra 50.000 til 20.000 kroner med virkning fra 1. juli 2021.

Efter 1. juli 2021 må man, som erhvervsdrivende, altså ikke længere modtage kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover. Tidligere var grænsen 50.000 kroner.

Hvis varens pris er på eller overstiger 20.000 kroner, er det stadig lovligt at modtage 19.999 kroner i kontanter, men resten af betalingen må ikke være kontant. Driver du eksempelvis en smykkeforretning og sælger en ring til 25.000 kroner, må du gerne modtage et beløb under 20.000 kroner kontant, men ikke hele beløbet. Hvis betalingen deles op i henholdsvis 19.000 kroner kontant i en rate og 6.000 kroner kontant i en anden rate, er dette med andre ord ikke tilladt.

Virksomheder, der ikke er omfattet af kontantforbuddet

Banker, realkreditinstitutter, advokater med visse ydelser samt godkendte revisorer kan fortsat modtage kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover. Disse virksomheder er til gengæld omfattet af skærpede krav og regler i forhold til at udarbejde risikovurderinger, procedurer, politikker og forretningsgange for at forhindre, at virksomhederne bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Konsekvenserne ved brud på kontantforbuddet

Hvis din bank, realkreditinstitut, advokat eller revisor får kendskab til kontantbetalinger på 20.000 kroner eller derover, kan de være forpligtede til at underrette myndighederne om forholdet. Overtrædelse af kontantforbuddet kan være en dyr fornøjelse med store bøder og straffe til følge, specielt ved gentagne brud.

Kig på dine forretningsgange

Som erhvervsdrivende kan det derfor være nødvendigt at se på nuværende forretningsgange i forhold til håndtering af kontantbetalinger fra kunder. Du kan hermed være med til at sikre mod, at erhvervsdrivende utilsigtet medvirker til andres hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvis du er i tvivl, om du håndterer modtagelse af kontanter korrekt er du velkommen til at kontakte Algade Revision for en nærmere snak om tilpasning eller etablering af de nødvendige forretningsgange.

Læs også

Scroll to Top

Kontakt

Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig, at høre nærmere omkring nogle af vores ydelser? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.