Højere satser for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse

På grund af stigende energipriser er satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse ekstraordinært blevet hævet.

Kørselsfradraget stiger

Fradraget for befordring bliver sat op fra de nuværende 1,98 kroner per kilometer til 2,16 kroner per kilometer. Den nye sats for kørselsfradraget vil ske med tilbagevirkende kraft og gælde for hele indkomståret 2022.

Det er fortsat en forudsætning, at den daglige kørsel til/fra arbejdspladsen overstiger 24 km.

Befordringsgodtgørelsen stiger også

Ændringen betyder samtidig, at virksomhederne kan godtgøre udgifterne til erhvervsmæssig befordring med op til 3,70 kroner per kilometer i forhold til de nugældende satser.

I modsætning til kørselsfradraget vil ændringen af skattefri befordringsgodtgørelse dog ikke ske med tilbagevirkende kraft, men vil i stedet have virkning fra 1. maj 2022.

Det skyldes, at en ændring af satserne for befordringsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft vurderes at være vanskelig at håndtere administrativt for landets virksomheder og at det dermed vil påføre virksomhederne en ekstra omkostning, idet en regulering af allerede udbetalte godtgørelser til medarbejderne vil kræve en korrektion af lønkørsler, indberetninger og bogføring.

Læs også

Scroll to Top

Kontakt

Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig, at høre nærmere omkring nogle af vores ydelser? Så er du altid velkommen til at kontakte os.