Tillægget skal vises særskilt på lønsedlen og er i princippet gældende for tid og evighed. Det er endnu ikke afklaret, om nye medarbejdere også er berettiget til tillægget. Det er således ikke givet, at det for fremtidige ansættelser bare kan aftales, at tillægget indgår i den aftalte løn. 

Det er også uafklaret, hvorvidt arbejdsgivere der vælger at give medarbejderne fri på store bededag, skal udbetale det nye tillæg.

Beregningsgrundlaget for tillægget er den ”påregnelige” årsløn, men omfatter ikke værdien af fri bil og telefon mv., hvis sådanne goder også er til rådighed under ferie. Overarbejdsbetaling vil heller ikke skulle indgå i beregningen som udgangspunkt, da det ikke anses for “påregneligt”. Arbejdsgivere kan dog vælge – fx af praktiske årsager – alligevel at lade overarbejdsbetaling indgå på lige fod med øvrig pengeløn.

Store Bededagstillægget optjenes løbende pr. måned fra og med den 1. januar 2024 og kan enten udbetales efter en årsmodel eller en månedsmodel. 

Udbetaling af Store Bededagstillægget

Efter årsmodellen skal tillægget udbetales sammen med medarbejderens ferietillæg, som udbetales to gange årligt – sammen med lønnen for maj for perioden 1/9 – 31/5 og for august måned for perioden 1/6 – 31/8. Valg af denne model betyder, at der skal ske forholdsmæssig afregning af tillægget til medarbejdere, der fratræder.

Efter månedsmodellen udbetales tillægget sammen med den faste månedsløn – altså i takt med, at det optjenes.

Vi anbefaler at vælge månedsmodellen, da dette letter det administrative merarbejde ved eventuel fratrædelse af medarbejdere.

Regnskabsmæssige konsekvenser

Virksomheder, der vælger at anvende årsmodellen, skal ved fremtidige regnskabsafslutninger indregne optjent løntillæg frem til statustidspunktet som en forpligtelse. I årsregnskabet skal skyldigt løntillæg præsenteres i balancen som en kortfristet gælds-forpligtelse under ”Anden gæld”.

Det skal være lettere for virksomheder at finde svar på de mange spørgsmål, der kan opstå, når man arbejder med eksempelvis grøn omstilling, udvikler nye produkter eller blot overvejer en ny forretningsmodel. Til det formål har Erhvervsstyrelsen lanceret servicen ”Én indgang for nye forretningsmodeller”.

Med servicen har Erhvervsstyrelsen samlet al tilgængelig information, der kan give dig et samlet svar fra de relevante myndigheder, så du ikke skal søge flere forskellige steder og kontakte flere myndigheder. En del af servicen består i, at virksomheder kan stille spørgsmål og få svar, der er koordineret på tværs af de relevante myndigheder.

”Vores mål er at gøre det lettere for virksomhederne at udvikle og drive deres forretning. Vi arbejder for at mindske byrderne og kompleksiteten for erhvervslivet, så virksomhederne kan fokusere på at udvikle deres nye ideer, udrulle nye forretningsmodeller og skalere deres virksomhed ” siger Torsten Andersen, Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Servicen er en del af Virksomhedsguiden, der giver dig viden, vejledning, guides og digitale værktøjer, der hjælper dig med at starte, drive og udvikle din virksomhed.

Har din virksomhed brug for rådgivning om, hvordan I sikrer bedre økonomistyring? Det kunne eksempelvis være i forbindelse med overgangen til obligatoriske digital bogføring.

Så er der godt nyt. Onsdag den 12. april 2023 åbner SVM:Digital nemlig en ny støttepulje, hvor I kan søge om økonomisk tilskud på 50.000 kroner til privat rådgivning om digitale løsninger, der kan hjælpe din virksomhed.

Du kan blandt andet få rådgivning om:

• Ny teknologi, der kan strømline arbejdsgange
• Implementering af teknologien
• Hvordan du kan digitalisere administrative processer som eksempelvis økonomistyring, kunde- og ordrestyring og lagerstyring

Hvem kan søge?

Der er en række kriterier, du skal opfylde for at kunne søge tilskuddet. Der er blandt andet krav om:

• Dansk CVR-nr.
• En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro

Læs mere og ansøg her

Betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag udskydes for alle virksomheder. Det er et af elementerne i den inflationspakke, som Folketinget vedtog den 10. februar 2023. Konkret udskydes betalinger af A-skat og AM-bidrag i juli og august 2023 med henholdsvis 3,5 og 6 måneder. 

75 millioner kroner til energiudsatte detailbutikker

Samtidig indføres en midlertidig støtteordning på 75 millioner kroner i 2023 til mindre købmænd, bagere og andre energiudsatte fødevareforretninger. Halvdelen af beløbet afsættes til direkte støtte, og det vil være muligt for den enkelte at modtage op til 50.000 kroner.

Den anden halvdel afsættes til grøn omstillingsstøtte, der skal hjælpe virksomheder med at foretage investeringer i energiforbedrende tiltag.

50 millioner til kulturlivet

Desuden går 15 millioner til energiintensive kulturinstitutioner, og der indføres en ansøgningspulje til udsatte energiintensive kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.

Endelig går 35 millioner kroner til energiforbedrende tiltag på kulturinstitutioner, hvor der indføres en ansøgningspulje, som kan støtte kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet med energiforbedrende tiltag i 2023.

Puljen kan give tilskud til mindre energiforbedrende tiltag, eksempelvis køb af varmepumper, tilskud til afdækning af løsninger til energioptimering eller støtte til gennemførsel af større energioptimeringstiltag.

Efter gældende praksis anses undervisningsydelser generelt for at være momsfritaget. Efter Skattestyrelsens opfattelse er den gældende praksis dog i strid med EU-retten og derfor varslede Skatteministeriet derfor sidste år, at man agtede at ændre praksis. Det har resulteret i, at Skattestyrelsen har sendt fire styresignaler om praksisændringen i høring. Det er endnu uvist, hvornår styresignalerne vil få virkning, hvis de gennemføres, men kan man blive berørt af ændringerne bør man dog forberede sig på den nye praksis.

Praksisændringen får betydning for en lang række udbydere af undervisning til private, herunder først og fremmest for motionscentre og for arrangører af kurser om fritidsaktiviteter.

Holdtræning i fitnesscentre

Foreningsdrevne fitnesscentre vil fortsat være helt fritaget for at betale moms af deres kontingentindtægter, men for de privatejede centre er reglerne anderledes. De er efter nuværende praksis kun fritaget for at betale moms af deres indtægter ved holdtræning, som er blevet sidestillet med andre former for undervisning.

Denne sidestilling vil Skattestyrelsen nu ophæve, hvilket vil gøre alle typer af kontingenter til privatejede fitnesscentre momspligtige.

Salg af kurser til private

Ved salg af kurser til private vil ændringen betyde, at der fremadrettet skal lægges moms på deltagerbetalingen ved salg af kurser til privatpersoner. Det vil derfor få betydning for kurser i madlavning og bagning, kurser i alle former for håndarbejde, kurser i kunstmaling og fotografering samt IT-kurser m.v. 

Praksisændringen rammer også mere individuelle former for undervisning rettet mod private, herunder fx klaverundervisning og lektiehjælp.

Aftenskoler og daghøjskoler mv. bliver ikke omfattet af praksisændringen, som derfor primært får betydning for private virksomheder, der udbyder kurser rettet mod private. Kun hvis udbyderen har en omsætning på under 50.000 kr. og dermed er fritaget for momsregistrering, vil kursusgebyret kunne faktureres uden moms.

Hvad får det af betydning?

Momsregistrerede virksomheder, der i dag sælger kurser til private uden moms, har i dag ingen eller begrænset fradrag for deres købsmoms. Hvis praksisændringerne gennemføres, vil momspligten for kursusgebyrerne medføre, at disse virksomheder nu dels skal lægge moms på deres salg, men kan samtidig også få fradrag for deres fulde købsmoms.

Den nye bogføringslov gælder som udgangspunkt alle virksomheder og indeholder nye krav og præciseringer, som du skal være særlig opmærksom på. Et af de nye krav er, at afstemninger til bogholderiet skal foretages senest på datoen for indberetningsfristerne. Nogle af de nye regler træder i kraft allerede den 1. juli 2022, eksempelvis:

Virksomheder skal foretage afstemninger for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger og angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter. Det kan eksempelvis være relevant at afstemme registreringerne til likvide beholdninger og varebeholdninger. Afstemninger skal foretages senest på datoen for udløbet af fristerne for indberetninger og angivelser.

Definitionen af regnskabsmateriale er udvidet. Det medfører, at du også skal opbevare dokumentation for oplysninger i årsrapportens noter og ledelsesberetning, og at du skal opbevare dokumentation for skøn og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport. Regnskabsmaterialet skal opbevares i fem år.

Virksomheder skal i et dokument beskrive virksomhedens procedurer for at sikre, at alle transaktioner løbende registreres, og at regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis. Det skal blandt andet fremgå, hvornår registreringer senest skal være foretaget, og hvilke afstemninger virksomheden foretager, hvordan og hvor ofte. Det skal også fremgå, hvor og hvordan regnskabsmaterialet – og en eventuel sikkerhedskopi – opbevares. Det skal endvidere fremgå hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne.

Kravet om at beskrive virksomhedens procedurer gælder ikke for personligt ejede virksomheder og andre virksomheder i regnskabsklasse A, hvis nettoomsætning er under 300.000 kroner. 

Ovenstående dele af den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022. Du bør derfor sætte dig ind i de nye regler, så din virksomhed kan leve op til kravene og du ikke bliver fanget på det forkerte ben i en kontrol .

En række af Folketingets partier ønsker at øge indsatsen mod svindel i erhvervslivet og sikre, at flere virksomheder efterlever reglerne i skattelovgivningen, selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen. I næste uge vedtager Folketinget formentlig en række ændringer til årsregnskabsloven. Ændringerne medfører, at flere aktieselskaber og anpartsselskaber får pligt til at benytte en godkendt revisor.

Selskaber med store balancesummer

Lovforslaget kræver revision af et selskabs årsregnskab, når selskabets balancesum overstiger 50 millioner kroner i to på hinanden følgende år. Et selskab med en balancesum på mere end 50 millioner kroner kan således ikke fravælge revision, uanset at selskabet kun har en lille nettoomsætning og ganske få ansatte. Når selskabet befinder sig i regnskabsklasse B, kan revisionen udføres i form af en udvidet gennemgang.

De hidtidige regler om fravalg af revision, og herunder de gældende størrelsesgrænser, videreføres uændret, men kan altså ikke anvendes af selskaber, hvor balancesummen overskrider 50 millioner kroner.

Selskaber i risikobrancher

Lovforslaget indeholder et helt nyt krav om, at selskaber i særlige risikobrancher skal benytte en uafhængig, godkendt revisor, når årsrapporten aflægges. Kravet gælder dog kun for virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger fem millioner kroner i to på hinanden følgende år. Sådanne virksomheder skal have én af følgende revisorerklæringer på virksomhedens årsregnskab:

• Erklæring om assistance med regnskabsopstilling
• Erklæring om gennemgang (review)
• Erklæring om udvidet gennemgang
• Erklæring om revision (revisionspåtegning)

Der er indtil videre 11 brancher, som lovforslaget betegner som risikobrancher.

Kørselsfradraget stiger

Fradraget for befordring bliver sat op fra de nuværende 1,98 kroner per kilometer til 2,16 kroner per kilometer. Den nye sats for kørselsfradraget vil ske med tilbagevirkende kraft og gælde for hele indkomståret 2022.

Det er fortsat en forudsætning, at den daglige kørsel til/fra arbejdspladsen overstiger 24 km.

Befordringsgodtgørelsen stiger også

Ændringen betyder samtidig, at virksomhederne kan godtgøre udgifterne til erhvervsmæssig befordring med op til 3,70 kroner per kilometer i forhold til de nugældende satser.

I modsætning til kørselsfradraget vil ændringen af skattefri befordringsgodtgørelse dog ikke ske med tilbagevirkende kraft, men vil i stedet have virkning fra 1. maj 2022.

Det skyldes, at en ændring af satserne for befordringsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft vurderes at være vanskelig at håndtere administrativt for landets virksomheder og at det dermed vil påføre virksomhederne en ekstra omkostning, idet en regulering af allerede udbetalte godtgørelser til medarbejderne vil kræve en korrektion af lønkørsler, indberetninger og bogføring.

Der er nye krav om, at virksomheder skal bogføre i et godkendt digitalt bogføringssystem og krav om at opbevare regnskabsmaterialet digitalt. Samtidig får Erhvervsstyrelsen flere muligheder for at kontrollere virksomhederne.

Digitalt bogføringssystem

Forslaget viderefører mange af de grundlæggende krav til virksomheders bogføring, men indeholder også en del nyskabelser. Først og fremmest skal virksomheder bogføre i et digitalt bogføringssystem. Det vil sige, at virksomheder skal registrere transaktionerne digitalt og opbevare registreringer og bilag digitalt.

Kravet om digital bogføring kommer til at gælde for alle selskaber, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Endvidere vil kravet gælde alle øvrige virksomheder, hvor nettoomsætningen overstiger 300.000 kroner i to år i træk. Kravet vil således også gælde for personligt ejede virksomheder og interessentskaber med årlig omsætning på mere end 300.000 kroner.

Virksomhederne skal anvende et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af offentlige myndigheder. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til systemerne og kontrollerer, at kravene bliver overholdt. Der er blandt andet krav om betryggende opbevaring, automatisk sikkerhedskopiering, it-sikkerhed, understøttelse af e-fakturaer og mulighed for kontering efter en offentlig standardkontoplan.

Flere faser

Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget i den nuværende form, vil reglerne træde i kraft på forskellige tidspunkter i løbet af de næste år. Nogle af de grundlæggende regler om bogføring træder allerede i kraft 1. juli 2022, men de nye regler om digital bogføring i et godkendt system træder i kraft på et senere tidspunkt, der endnu ikke er endeligt fastlagt.

Det er forventningen, at selskaber, der har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, skal bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2024. Andre virksomheder med nettoomsætning på mere end 300.000 kroner skal bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2026. Virksomhederne og systemudbyderne har altså tid til at omstille sig til de nye krav.

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen nye muligheder for at kontrollere bogføringssystemerne og virksomhedernes bogføringsmateriale. Styrelsen kan herunder kontrollere virksomheder, der endnu ikke har indsendt en årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision. Virksomheder, der overtræder reglerne, kan imødese skærpede sanktioner, herunder markant højere bøder end der tidligere har været givet for overtrædelse af bogføringsloven.