Brexit – påvirker det din virksomhed?

Konservative i Storbritannien har ved afstemningen i nat fået stemmeflertal, hvilket betyder at Brexit efter alt at dømme vil blive gennemført senest d. 31. januar 2020.

Erhvervsstyrelsen tilbyder tjekliste til forberedelse
Handler din virksomhed varer eller ydelser med Storbritannien vil Brexit påvirke den måde du skal handle fremover, afhængigt af din situation. For at hjælpe dansk erhvervsliv har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en “Brexit-tjekliste”, som kan hjælpe til at få overblik over områder, der kræver yderligere forberedelser og handlinger i forhold til den fremtidige handel med Storbritannien.

Nogle af områderne, som kan blive påvirket er:

Import og eksport (vil fremover anses for handel med 3.land)
Moms og refusion heraf (Storbritannien udgår af EU-regler om “reverse charge”)
Ændrede rettigheder for EU-borgere, der arbejder i Storbritannien
Telefoni (Storbritannien udgår af “EU-roaming” regler)
Opbevaring af data hos britiske udbydere (overholdelse af GDPR)

Tjeklisten kan findes via dette link: Erhvervsstyrelsens Brexit-tjekliste

Skriv besked ↓